Har du en sag i jobcentret som er ved at gå i hårknude? Eller har du blot brug for rådgivning om dine rettigheder og pligter?
Det kan være vanskeligt at stå alene i en situation, hvor man ikke oplever at blive hørt eller få den rette hjælp i jobcentret
Jeg tilbyder min hjælp og skræddersyer den efter dit behov
Først tager vi en forventningsafstemning over telefonen i en uforpligtende samtale. Hvis vi vælger at starte et samarbejde mødes vi på mit kontor til en uddybende samtale og rådgivning. Jeg giver kaffen
Jeg har også mulighed for at komme på hjemmebesøg, men så giver du kaffen.

Jeg kan deltage som bisidder ved møder med dit jobcenter samt rehabiliteringsmøder. Du har måske brug for, at jeg hjælper dig med at huske hvad der bliver sagt og aftalt. Og hjælpe dig med, at du får sagt de ting, som er vigtige for dig.
Hvis du ikke allerede har akterne i din jobcentersag, skal der anmodes om akterne inden evt. møde i jobcentret. Ud fra de akter du har i din sag, vil jeg give dig min faglige vurdering.
Jeg hjælper dig med at forstå den komplekse lovgivning i et sprog du forstår, og jeg hjælper dig med, at du får den korrekte hjælp fra dit jobcenter.

Der foregår i øjeblikket en debat om priser på rådgivning fra private socialrådgivere sammenlignet med advokater. I den forbindelse er det vigtigt at præcisere, at jeg ikke er advokat og ikke tilbyder et produkt som minder om. Min rådgivning er socialfaglig og tager udgangspunkt i min mangeårige erfaring med beskæftigelsessystemet og samarbejdet med jobcentre. Rådgivningen erstatter ikke juridisk bistand fra en advokat.
Området for private socialrådgivere er ikke underlagt et offentligt tilsyn, og titlen socialrådgiver er heller ikke en beskyttet titel. Din sikkerhed for min faglige baggrund er derfor, at jeg er medlem af Dansk Socialrådgiverforening, hvor medlemskab forudsætter en socialrådgiveruddannelse.
Jeg er socialrådgiver, og mit arbejde bygger på det helhedssyn, som faget er kendt for. Min opgave er at støtte dig som kunde i din beskæftigelsessag, skabe overblik i processen og bidrage til at få et godt samarbejde til at lykkes mellem dig og jobcentret. Ofte ligger meget af mit arbejde i at skubbe til systemet, og få sat gang i relevante processer – og selvfølgelig sikre at jobcentrets vurderinger og afgørelser er korrekte og hviler på et korrekt grundlag. Blandt andet om det stemmer overens med de faktuelle oplysninger fra praktikker, læger og eventuelle arbejdsgivere.
Beskæftigelsessager er ofte afklarende og kan udvikle sig i forskellige retninger undervejs. Derfor kan jeg ikke garantere et bestemt resultat. Processen afhænger blandt andet af afklarende praktikker, lægelige vurderinger og kommunens håndtering af sagen.
Sagerne er meget forskellige, og det er derfor ikke muligt på forhånd at fastsætte en samlet pris for et forløb. Omfanget afhænger blandt andet af, hvor langt sagen allerede er i sin afklaring, samarbejdet med den enkelte kommune / sagsbehandler samt hvor meget støtte du som kunde ønsker undervejs.
Nogle kunder ønsker alene en sagsgennemgang og sparring om, hvordan de bedst kommer videre i deres sag. Andre ønsker, at jeg deltager som bisidder i alle møder med jobcentret og hjælper dem med løbende sparring og mailkorrespondance.
Hvis jeg deltager i møder fysisk, indgår transporttid og transport i tidsregistreringen. Møder kan også gennemføres via telefon eller Teams, hvilket ofte er mindre omkostningsfyldt for dig. Mange kunder foretrækker personlig deltagelse, da det kan skabe større tryghed i mødesituationen med jobcentret.
Inden et samarbejde starter, anbefaler jeg derfor, at du overvejer, hvor meget støtte du ønsker i din sag. Ved vores indledende samtale er du altid velkommen til at stille spørgsmål, så vi sammen kan afklare rammerne for et eventuelt samarbejde.
Professionel og uvildig rådgivning
22 års erfaring i at rådgive mennesker med nedsat arbejdsevne.
Jeg hjælper dig med at få overblik i din sag
Her står du nu
Rådgivning i et sprog du forstår
Vi laver en plan
Hvad mangler i din sag?
Hvilke oplysninger har vi brug for?
Vi sikrer at:
Din sag kommer på rette spor
Du får det du har krav på
Du kommer videre på den bedste måde
Copyright © Socialrådgiverhjælp v/Heidi Bredtved, Alt materiale på hjemmesiden tilhører Heidi Bredtved, CVR: DK43589210
Designet af Christian Troelsen, www.trollemedia.dk